Nyheder
Her kan I læse nyheder om hvad der sker i DanDial Networks regi. Så snart der kommer nye features eller andre relevante nyheder, kan I læse det her.
DanDial regulerer minutpriser i Skandinavien
Jesper Nørgaard tilslutter sig Firstcom Europe
En varm velkomst til Jesper Nørgaard, som i forlængelse af det tætte samarbejde med DanDial Networks A/S, tiltræder en stilling i vores kommercielle område med ansvar for videreudvikling af DanDial Networks A/Ss kunder og brand på vores Platforme Universe og Universe Plus.
Jesper tilfører Firstcom Europe Danmark en unik kompetence indenfor kundeudvikling og service.
Jesper er højt respekteret indenfor branchen og har et stærkt netværk særligt i Nordjylland.
Velkommen Jesper til Firstcom Europe familien.
Tryk ikke på links fra Reg-Nordjyllands.net
»Vi får p.t. flere telefoniske henvendelser fra borgere, der oplyser, at de på deres telefon har modtaget en sms fra afsenderen Reg-Nordjyllands[dot]net, indeholdende et link,« skriver Nordjyllands Politi på Twitter.
»Pas på! Der er tale om svindel! Tryk aldrig på linket.«
Gennem linket forsøger gerningsmændene at få kontakt til borgere og dernæst lokke penge ud af deres konti.
Nordjyllands Politi opfordrer til, at man straks skal slette SMS’en, såfremt man er en af de uheldige modtagere.
Er du allerede blevet snydt, bør du anmelde det til politiet på 114.
Verdens bedste mobiloplevelse får man i Danmark – med TDCs net
En netop udgivet rapport konkluderer på baggrund af mere end to milliarder tests fra mobilbrugere verden over, at det landsdækkende mobilnet fra TDC NET indtager en global førsteplads, når det kommer til at levere en god mobiloplevelse. Vi er stolte af at bruge TDCs net, så vore kunder får den bedste brugeroplevelse.
Wi-fi opkald og 4G tale (VoLTE)
Det er en fornøjelse at informere jer om, at DanDial Networks er klar med wi-fi og 4G (VoLTE) tale, som vil give jer en række klare fordele:
- Markant bedre lydkvalitet
- Langt bedre indendørsdækning, hvis Internetforbindelsen er stabil
- Glidende overgang mellem wi-fi og 4G netværket og omvendt
- Hurtig opkaldsforbindelse
Det er en forudsætning, at mobiltelefonen understøtter wi-fi og 4G, og at funktionen aktiveres på mobilen. Læs mere her
Bølge af svindel sms rammer danskerne lige nu
Danskernes mobiltelefoner er i øjeblikket udsat for en stor stigning i virusangreb. Mængden og alvoren af angrebene er af en sådan karakter, at danske teleselskaber nu sender en kraftig advarsel til danskerne om, at der er falske og skadelige sms’er og apps i omløb. Formålet med de falske sms, er at få os til at trykke på et link i en sms, så afsenderen kan aflure peronlige data eller foretage dyre opkald fra din telefon.
Det bedste råd er at lade være med at trykke på links i en sms, medmindre du er fuldstændig sikker på dens troværdighed. Er du det mindste i tvivl, så slet sms’en eller kontakt afsenderen.
Læs mere her. Her er også gode råd, hvis du har mistanke om, at din telefon har været udsat for et virusangreb.
TDC har Danmarks bedste mobilnet for sjette år i træk
Igen i år har TDC på landsplan den bedste samlede mobilnetværksoplevelse med bl.a. 4G og 5G. Vi er så stolte på deres og egne vegne.
Teknologisk Institut har udført målingerne på 500 tilfældigt udvalgte lokationer i Danmark i marts 2021.
Læs selve rapporten fra Teknologisk Institut her
Vigtig sikkerhedsopdatering fra Apple
Har du iOS 14.5 på din iPhone, bør du hurtigst muligt opdatere til iOS 14.5.1 fordi der er en potentiel sikkerhedsrisiko med iOS 14.5. Sikkerhedsrisikoen gælder også andre Apple enheder, så du bør opdatere til de pt. nyeste versioner:
iPhone: iOS 14.5.1
iPad: iPadOS 14.5.1
Mac: macOS Big Sur 11.3.1
Watch: watchOS 7.4.1
Få en sms når alarmen går eller strømmen svigter
Modtager du i dag automatiserede e-mails med vigtige ”alarmer”, som du ikke altid får bemærket hurtigt nok, kan du opgradere dine alarmer med sms.
Flere vil opdage en sms frem for en e-mail, specielt når de har fri. Der kan vælges at sende til en gruppe af personer for yderligere sikkerhed.
Så hvis du har brug for ekstra sikkerhed , f.eks. at få besked når graderne i fryseren er for høj, et overvågningskamera har bemærket noget eller strømmen svigter, så kan vi hjælpe dig.
Det eneste krav er, at du i dag modtager alarmen på en mail. Ring på 70122212 eller skriv på dandial@dandial.dk, hvis du vil høre mere.
TDC har nordens bedste mobilnetværk
Analysevirksomheden Tutela Technologies har netop udgivet sin seneste State of Mobile Experience-rapport med over 1,8 millioner hastighedsmålinger fra brugere i hele Norden.
Rapporten konkluderer, at smartphone-brugere i de nordiske lande stadig oplever nogle af de absolut bedste netværk, og alle fire lande (DK, N, S og SF) er i top-20 globalt over lande med de bedste telenetværk.
I Danmark fastholdt TDC sin føring over konkurrenterne, og ydermere fik TDC den højeste score blandt alle operatører i Norden. Stort tillykke herfra!
70’er numre er udgået
TDC har valgt at udfase salget af 70’er numre, som mange virksomheder benytter til hovednumre. Eksisterende 70’er numre fortsætter dog som hidtil.
Husk at DanDial Networks har mange gode fastnetnumre, som I kan benytte til hovednummer eller direkte numre m.v. Vi kan også levere Guldnumre. Læs mere her
Ny smart softphone til pc
Den ny softphone henvender sig til brugere, der hellere vil benytte en softphone frem for en IP-telefon. Softphonen oprettes på din pc, og den kan anvendes fra hjemmearbejdspladsen eller i resten af verden for den sags skyld, hvis du blot har adgang til en stabil Internetforbindelse. Befinder du dig i et fjernt land og ringer til et dansk nummer, er der ingen roamingomkostninger.
Softphonen er hurtig og billig at få implementeret. Vi kan også tilbyde gode og behagelige headsets. Læs mere her
Kontakt os på 70122212 eller dandial@dandial.dk og hør nærmere.
TDC nedlægger 3G nettet i 2022
TDC har besluttet at nedlægge 3G nettet med udgangen af 2022 for at øge kapaciteten på 4G og 5G netværkene, hvor størstedelen af tale og datatrafikken allerede kører i dag.
Alle sim-kort fra DanDial kan benyttes på både 2G og 4G, så du kan beholde dit sim-kort efter udfasningen af 3G.
Har du en ældre mobiltelefon, kan du risikere, at den ikke er kompatibel med hverken 4G og 5G, så den skal udskiftes inden udgangen af 2022. Det gælder bl.a. iPhone 4 og 5. Se oversigten over de mest anvendte 3G telefoner her.
Har I udstyr med sim-kort, f.eks. kameraer, navigationsudstyr, overvågning eller maskiner, skal I tjekke, om udstyret understøtter 4G ellers kan I opleve alvorlige udfordringer, når 3G udfases.
ISDN udfases med udgangen af 2021
TDC har valgt at udfase endnu en teknologi, nemlig ISDN, med udgangen af 2021.
Har I et ISDN-telefonsystem som I gerne vil bibeholde efter 2021, kan DanDial hjælpe jer. Ring på 70122212 eller skriv på dandial@dandial.dk.
Er tiden kommet til at udskifte ISDN-telesystemet til en Cloud-løsning, som bl.a. kan integrere fastnet og mobil 100%, kan vi også hjælpe. Kontakt os!
NU er TDC klar med 5G i hele landet
Alle TDCs 3800 mobilmaster i DK er ved udgangen af november måned opgraderet til 5G, så I kan få lynhurtigt mobildata.
Dermed er TDC det første land i Norden med national 5G dækning, og et af landene med den bedste 5G dækning i EU!
Hastigheden på 4G nettet er øget med 50%
Samtidig med ulrulningen af 5G har teknikerne skruet op for 4G hastigheden, så brugerne vil opleve en markant højere hastighed ved up- og download af data.
Brexit ændrer ikke på roaming-priserne i GB
Selv om Storbritannien udtræder af EU den 1. januar 2021, bliver det ikke dyrere at benytte mobiltelefonen i GB. Du kan fortsat “roame like home”
Favoritter i desktop app
Nu kan du vælge dine favoritkollegaer og favorit ringekøer i desktop app’en, som er vores omstillingbord på den hostede løsning.
Kontakt os, hvis du vil vide mere. 70122212 eller dandial@dandial.dk
TDC er først med 5G i Danmark
Vi er stolte af at fortælle, at TDC bliver det første teleselskab i Danmark, der tilbyder 5G.
Den 9. september 2020 bliver det muligt at benytte 5G i København, Odense, Aarhus og Helsingør, og kort tid efter følger andre danske byer med. Inden udgangen af september forventer TDC, at 80% af Danmark har adgang til 5G, og ved årets udgang kan 90% få adgang.
De fleste af os, skal dog have ny mobiltelefon for at benytte 5G teknologien. Indtil videre er der nemlig kun ganske få mobiltelefoner, der understøtter 5G – primært enkelte Samsung og Huawei telefoner, men flere følger efter senere på året. Bl.a. iPhones.
Refurbished iPhones
Spar penge på at købe en refurbished iPhone. Vores samarbejdspartner Kosmos Renew har specialiseret sig i Refurbished og brugt Apple udstyr til markedets bedste priser. Læs mere her
Mobilbranchen i tal
Med udgangen af 2019 var der 8,4 mio. aktive sim-kort i Danmark. Hele 39% af sim-kortene benyttede TDC’s mobilnet.
Danskerne sendte 5,3 mia. sms i 2019 og 284 mio. mms. I gennemsnit brugte vi 9,5 GB data om måneden.
Få et guldnummer – fastnet eller mobil
Er I en nystartet virksomhed som ønsker et letgenkendligt hovednummer, eller vil I have et ekstraordinært godt mobilnummer, så tjek vores udvalg af guldnumre
Hjemmearbejdspladser i disse Coronatider
Set i lyset af situationen i øjeblikket, kan vi oplyse, at det er nemt at få oprettet hjemmearbejdspladser, så medarbejdere kan hjælpe med at besvare opkald til firmaet og stille kald om til kolleger, selv om de arbejder fra privatadressen.
Skriv en mail til os på dandial@dandial.dk om, hvilke medarbejdere, der har behov for en hjemmearbejdsplads, og I vil blive kontaktet af en tekniker.
Telefonmøder – et godt supplement til fysiske møder
En nem og effektiv måde at holde møde på, er via telefonmøder. Specielt i disse tider, hvor den fysiske kontakt begrænses.
I får tildelt et telefonnummer med en valgfri pin-kode, som mødedeltagerne ringer til på et aftalt tidspunkt. Der kan være et ubegrænset antal mødedetagere.
Kontakt os på dandial@dandial.dk eller 70122212, og vi opretter mødetelefonen med det samme.
Oprettelse: 0 kr. (normalpris 250 kr.)
Månedligt abonnement: 89 kr.
DET KOSTER IKKE EKSTRA AT RINGE TIL EN MØDETELEFON HOS OS. Normalt er mødetelefoner ret dyre at benytte.
Ingen binding.
Vi benytter Danmarks bedste mobilnet
Her er en af de rigtigt gode nyheder. Kun det bedste er godt nok til vores kunder! For 5. år i træk har Teknoklogisk Institut kåret TDCs mobilnet som det suverænt bedste i Danmark.
Styr Jeres åbningstider på telefonerne via Google My Business
Som én af de seneste nyheder har vores udviklingsafdeling udviklet en integration imellem Google My Business og iPCLOUD, der gør det muligt at synkronisere telefonisystemets åbningstider via åbningstidsangivelsen i Google My Business.
Så er der kun ét sted I skal ind og rette, hvis I ændrer åbningstiderne. Eller hvis I skal ind og mærke ferie/helligdage af.
Google My Business integrationen er en helt unik feature som kun findes på iPCLOUD teleløsningen. Læs mere om iPCLOUD hosted telefoni
I kan oprette en Google My Business konto gratis. Klik på linket og læs mere.
Ønsker I at få en integration til iPCLOUD så tøv ikke med at kontakte os på 70122212 eller dandial@dandial.dk
Automatisk til- og framelding af køer på tid
iPCLOUD kan nu automatisk melde dig ind og ud af køer på bestemte tidspunkter. Dette er styret med en kalender integration, hvor man plotter tidspunkter ind for, hvornår ens profiler skal benyttes.
En profil kan være tilknyttet flere køer samtidigt. Ligeledes kan man for eksempel have en profil der hedder “Møde”, som automatisk melder vedkommende ud af alle køer, så man ikke forstyrres under møder.
Se for eksempel dette eksempel, hvor vedkommende har valgt at modtage både direkte og køkald på bordtelefonen i profilen “Kontor” og kaldene går ind på mobiltelefonen, når profilen “Frokost” benyttes. Herudover meldes telefonerne automatisk ud af alle køer, når medarbejderen har fyraften.
Ja, der er mange varianter, som kan gøre jeres arbejdsdag meget nemmere, ved at I ikke længere behøver manuelt at skulle til- og afmelde bordtelefoner og mobiltelefoner diverse køer.
TDC opgraderer deres mobilmaster
TDC er ved at opgradere alle deres mobilmaster på grund af 5G og skift af netværksleverandør. Opgraderingen af en mobilmast varer ca. 1 dag, og iden periode vil mobilsignalet i området være helt eller delvist ude af drift. Se her hvor TDC aktuelt arbejder på opgraderinger.