FAQ – Ny kunde

Find spørgsmål og svar om flytning til DanDIal Networks. God hjælp hvis du er ny kunde.

Spørgsmål og svar omkring om at blive kunde hos DanDial Networks

Hvordan flytter vi vores numre over til DanDial ?

Drejer det sig om mobilnumre, skal I blot oplyse os jeres nuværende mobilnumre, nuværende teleselskab og jeres sim-kortnumre. Sim-kortnummeret står på selve sim-kortet og består typisk af 19-20 cifre. Har I smartphones, kan I også finde sim-kortnummeret i telefonens menu. Menuen hedder ICCID. Ved erhvervsabonnementer og i forbindelse med fastnetnumre skal vi bruge en fuldmagt.

Hvorfor skal vi udfylde og indsende en fuldmagt?

Nogle teleselskaber kræver, at I udfylder og indsender en fuldmagt i forbindelse med flytning af jeres numre. Dette er specielt teleselskaber med erhvervsløsninger med flere numre.
Vi skal nok fortælle jer, hvis en fuldmagt er nødvendig.
Fuldmagten giver os lov til at flytte jeres numre og opsige de gamle abonnementer hos jeres nuværende teleselskab. Det er derfor meget vigtigt, at I underskriver og returnerer evt. fuldmagt til DanDial.

Skal vi selv opsige vores abonnementer?

Det er meget vigtigt, at I ikke selv opsiger jeres abonnementer hos det nuværende teleselskab.
Hvis I gør dette, vil jeres ønske om at flytte nummeret blive afvist. Hvis I har opsagt numre, skal du tage kontakt til det nuværende teleselskab for at høre, hvordan I genaktiverer nummerene, så de kan flyttes.

Hvordan sker flytningen?

Når vi modtager fuldmagten, forespørger vi jeres nuværende teleselskab om flytning af jeres nummer/numre. Indenfor få dage, skulle vi gerne modtage en dato for, hvornår jeres nummer kan flyttes. Denne dato kan være en fast aftalt dato eller vi kan bede om dato for “endt binding”, så I ikke skal betale dobbelt abonnement.

Hvorfor er min nummerflytning blevet afvist?

De mest normale grunde til, at en nummerflytning bliver afvist, er skitseret herunder. Hvis I vil undgå at jeres nummerflytning bliver afvist, så skal I sikre jer, at ingen af nedenstående forhold er til stede.

1. Det oplyste sim-kortnummer/ICCID er forkert. Kontakt nuværende udbyder og få det rigtige eller find nummeret bag på sim-kortet.

2. Det er den forkerte person, der har skrevet under på fuldmagten.

3. Telefonnummeret er opsagt hos jeres nuværende udbyder.

4. Der er allerede en flytning i gang til et andet teleselskab.

5. Der er et ejerskifte af nummeret i gang.